Referencer
Herunder ses et udpluk af virksomheder, som jeg enten hjælper, eller har hjulpet. Læs mere om hvordan jeg har hjulpet de enkelte virksomheder.
Daghøjskolen i Randers
Daghøjskolen i Randers kontaktede mig med et ønske om at få en moderne hjemmeside, der er nem selv at redigere, og som giver kommende elever mulighed for at få et indtryk af skolen, før deres første dage.
Deres ønske var, at hjemmesiden i højere grad skulle fortælle en visuel historie om stedet, og at brugervenligheden skulle være i top.
Jeg greb opgaven, og forventer at lancere deres nye hjemmeside i foråret 2023.
Vestergaard Wines
Vestergaard Wines sælger egne importerede vine til hoteller, restaurationer og vinbutikker. For at udbrede kendskabet til forretningen henvendte de sig med et ønske om at køre annoncer på sociale medier målrettet B2B-segmentet.
Jeg har opsat alt det tekniske for, at annonceringen er mulig, lavet CVR-udtræk på samtlige virksomheder i målgruppen, og opsat kontaktformular direkte på medierne.
Allerede den første dag havde to relevante virksomheder henvendt sig via formularen.
Mettespoer.com
At gå fra lønmodtager til at være selvstændig kan være lidt af en omvæltning, og derfor rakte Mette Spøer ud med henblik på at få sparring og hjælp til eksekvering.
Vi planlagde en strategi-workshop, hvor vi blandt andet kom omkring formål, vision, mission og værdier. Højtflyvende snak er dog intet værd uden eksekvering, så derfor var formålet, at det skulle være fundamentet for at kunne udvikle en hjemmeside og markedsføring.
Hjemmesiden er nu gået live, og nu starter et fast samarbejde, hvor jeg hjælper med markedsføring på sociale platforme.
Sanders IT service aps
Samarbejdet med Sanders startede, da de havde brug for hjælp til e-mailmarkedsføring. Jeg flyttede dem fra MailChimp til systemet ActiveCampaign, og står i dag for al e-mailmarkedsføring.
Fra starten stod det klart, at en ny hjemmeside var aktuel, da deres nuværende side fokuserede for meget på dem, og for lidt på brugerens behov. Trods Sanders arbejder professionelt med IT havde de dog ikke selv tiden til at løse opgaverne, og vi indgik derfor også et samarbejde om det.
Jeg stod for at skrive alle tekster, interviewe medarbejdere og kunder, for opbygning og for design.
Hulvej Privatskole
Hulvej Privatskole henvendte sig med et ønske om at få strategisk hjælp, udarbejdelse af landingsside, e-mailflow og annoncering.
Det har resulteret i et fast, månedligt samarbejde, hvor jeg både agerer strategisk sparringspartner, men samtidig også står for at eksekvere indsatsen på tværs af Google, Facebook og Instagram.
I takt med at resultaterne fra markedsføringen begyndte at vise sig, opstod der også et ønske om en ny hjemmeside.
Deres tidligere hjemmeside henvendte sig primært til eksisterende elever og forældre, men med den nye hjemmeside ændrede vi fokus til at være potentielle elever og forældre. Her er fokus i særlig grad på at få tilmeldinger til deres åbent hus.
vin for dig aps
Vin For Dig henvendte sig i første omgang med ønske om at få en strategisk og operationel partner, der både kunne varetage annoncering på sociale medier, samt oplære en nyansat, intern marketing medarbejder.
Samarbejdet startede med, at jeg fast sad på kontoret én dag hver 2. uge for at undervise hende, samtidig med at jeg varetog annonceringen på sociale medier.
Målsætningen var, at hun skulle oplæres til selv at kunne varetage al Facebook-annoncering, uden en nedgang i resultaterne. Det opnåede vi i løbet af 3 måneder. Siden har samarbejdet udviklet sig til, at jeg i dag er ansvarlig for deres Google Ads, hvor jeg varetager både search- og displayannoncer samt Google Shopping.
Life Academy aps
Samarbejdet startede, da Life Academy henvendte sig med et akut behov for hjælp til en udfordring, der var opstået på Facebook.
Jeg kørte ud til dem med det samme og herefter udviklede samarbejdet sig til, at jeg nu varetager deres annoncering på sociale medier og Google, ligesom jeg også er strategisk sparringspartner og afholder strategidage med dem.
Den nye strategi har ledt til, at jeg har designet en mere brugervenlig og salgsoptimeret hjemmeside, samt udarbejdet en ‘Tone of Voice’-manual, og faciliteret en workshop for ledende medarbejdere for at afdække vision, mission og værdier.
Hjemmesiden er udarbejdet i tæt samarbejde med deres grafiker og marketingansvarlige.
Artlinco A/S
Artlinco er et full-service innovationshus, der udelukkende henvender sig til B2B-segmentet.
De kontaktede mig med et ønske om at få opsat automatiseret og datadrevet markedsføring på tværs af flere kanaler med henblik på at skaffe kontaktoplysninger på potentielle kunder.
Jeg har derfor opsat annoncer på Facebook, LinkedIn og Google, så den relevante målgruppe bliver eksponeret uanset, hvor de befinder sig. På den måde øger vi genkendelsen, og får mulighed for at påvirke med flere forskellige budskaber.
Fra ikke at have fået leads gennem online markedsføring, er der nu en jævn strøm af folk, der både downloader relevant materiale, tilmelder sig nyhedsbrev og ønsker opkald vedr. samarbejde.
Restaurant Vadestedet A/S
Hvordan får man en ny målgruppe til at reservere borde, og hvordan kan man få nye budskaber ud til sin eksisterende målgruppe? Det var nogle af de spørgsmål, Pia fra Restaurant Vadestedet havde.
Svarene er datadrevet markedsføring med fokus på Instagram og Facebook, hvor data fra Facebook Pixelen bliver udnyttet til at ramme alle nuværende kunder, samt ramme alle i den ønskede målgruppe, der befinder sig i området.
Vi har derfor indgået et fast månedligt samarbejde, hvor jeg varetager hele processen med annoncering – lige fra teknisk opsætning og målgrupper til annoncetekster og produktion af visuelt materiale.
IN2 Sustainability tilbyder konsulenthjælp til virksomheder, der ønsker at tage aktive skridt mod en grøn omstilling.
Jens, der er direktør i virksomheden, henvendte sig med et ønske om at få opbygget et intelligent, datadrevet web- og markedsføringssystem med fokus på indsamling af kundeemner.
Jeg har derfor udarbejdet en hjemmeside, som jeg også har skrevet samtlige tekster til. Desuden varetager jeg annoncering på både Facebook og Linkedin i et fast månedligt samarbejde.
For at øge antallet af henvendelser fra målgruppen, hjælper jeg også strategisk med budskaber i videoer.
Erik Veje Rasmussen
Erik Veje Rasmussen stiller op til Folketinget for Venstre, og var derfor på jagt efter en strategisk og eksekverende partner.
I den forbindelse har vi indgået en aftale, hvor jeg hjælper med strategi, tekstforfatning, opsætning af Facebook og Pinterest, samt annoncering på Facebook.
Samarbejdet strækker sig fra start september og frem til afslutning af den forventede, kommende valgperiode.
Afd. 50 – AlmenBo, Aarhus
Bestyrelsen i afdeling 50, AlmenBo Aarhus henvendte sig med et ønske om at få en hjemmeside til afdelingen med et mere moderne design end den eksisterende.
Desuden ønskede de nemt at kunne dele referater fra møder, muligheden for at kunne opslå aktiviteter og dele generel information om afdelingen.
Mette Ørbæk
Mette Ørbæk driver Dance Movement, der har fokus på forskellige former for terapi gennem bevægelse.
Hun henvendte sig med en følelse af, at den nuværende hjemmeside var forældet og uoverskuelig. Derfor har jeg designet en mere brugervenlig hjemmeside med fokus på at skabe flere henvendelser. Mette Ørbæk har valgt en løsning, hvor hun selv skriver alle tekster.
The Morgan Garage
Pt udvikler jeg ny hjemmeside og oplevelsesunivers for bilmuseet Morgan garage.
Preben, der står bag Morgan Garage på Samsø, ønsker at skabe et univers for bilentusiaster. Jeg står for at bygge online-delen af, der består af tre dele: bilmuseet, et oplevelsescenter hvor der skal være mulighed for at booke pladser online, og aktiviteter og indlæg vedrørende hans racerteam.
Anotherclassic aps
Anotherclassic er en familieejet virksomhed i Esbjerg, der sælger brugte, danske designklassikere. Vi har en fast aftale, hvor jeg varetager deres markedsføring på Facebook, Instagram og Google.
Udover at varetage annonceringen på sociale medier, fungerer jeg også som en ekstern marketingmedarbejder: Jeg afholder møder med potentielle eksterne samarbejdspartnere, rådgiver i forhold til nye online muligheder og indkøb af software, og jeg varetager kontakten til de eksterne samarbejdspartnere inden for software-løsninger, som vi bliver enige om at samarbejde med.
RUST-BE-GONE
I maj 2021 kørte Kvickly Herning og Middelfart ‘ja tak’-tilbud med Rust-be-gone. For at skabe mest muligt hype omkring tilbuddet fik jeg til opgave af Rust-be-gone at køre annoncer med henblik på at lede trafik ind til Facebook-siderne for Kvickly i de to byer.
Annonceringen tiltrak så meget interesse, at jeg efterfølgende udarbejdede webshop, samt står for al annoncering af virksomheden.
24kalendergaver.dk
Julen kan være en stressende tid for forældre, og det har 24kalendergaver.dk fundet en løsning på. De tilbyder færdiglavede pakkekalendere til børn, så forældrene får leveret alt til døren – endda i indpakning.
Vi har indgået et fast, månedligt samarbejde hvor jeg står for annoncering på sociale medier, Google Ads, e-mailmarkedsføring, pop-up til indsamling af e-mails og optimering af hjemmeside.
Grund i voel
Grundivoel.dk havde et behov for en partner, der både strategisk kunne udarbejde en plan for salget af byggegrunde, og som samtidig kunne eksekvere på flere platforme.
Vi har indgået et fast, månedligt samarbejde, hvor jeg optimerer hjemmeside, udarbejder landingsside, opsætter e-mailflow og laver annoncer til både Facebook og Instagram.
Edge-Team A/S
Edge-Team ønskede en fast månedlig aftale, der kunne erstatte en fuldtidsmedarbejder. Vi indgik derfor en aftale, hvor der skiftevis skal arbejdes på deres kontor og mit. Aftalen fornys måned for måned, og er dermed tilpasset deres aktuelle behov.
Arbejdet tæller opgaver inden for strategi, udarbejdelse og optimering af landingssider, annoncering på sociale medier og undervisning/oplæring af medarbejdergruppen.
Livsnyderbox ApS
Livsnyderbox tilbyder Livsnyderi på abonnement, og som noget nyt ønskede de også at tilbyde erhvervsgaver til virksomheder. Her var fokus særligt at finde virksomheder, der ønskede at anerkende deres medarbejderes indsats under Corona-krisen.
Vi indgik aftale om udarbejdelse af landingsside, samt hjælp til LinkedIn-annoncering med henblik på at finde relevante virksomheder.
Protrivsel
Protrivsel har fokus på at udvikle både virksomheder og medarbejdere ved at skabe stærke relationer. Der er både mulighed for at booke både foredrag, walk-shops, samt få hjælp til professionelt bestyrelsesarbejde.
Hidtil har virksomheden været netværksbaseret, men Ann Cathrine, der ejer virksomheden, henvendte sig med et ønske om at nå længere ud til flere virksomheder ved hjælp af en professionel hjemmeside.
Bendix Medier aps
Bendix Medier gik i august 2021 live med medlemskabet ‘Din Videopartner’, hvor virksomheder gennem et onlinekursus-univers kan lære at filme professionelle videoer – kun ved brug af mobiltelefon.
I den forbindelse står jeg for at lave annoncering på sociale medier med henblik på at øge kendskabet til Din Videopartner og indsamle e-mailadresser fra potentielle B2B-kunder.
Tobie drachmann
Tobie Drachmann er selvstændig coach, healer og psykoterapeut. Udover terapisessioner har hun blandt andet også workshops og foredrag, og hun ønskede hjælp til at udvikle sin forretningsplan, produktsortiment og budskabstragt.
Vi afholder fast strategimøde for at sikre, at hun fortsat udvikler virksomheden i tråd med sin mission, og jeg hjælper løbende med de ad hoc opgaver, der opstår inden for digital markedsføring, web og nye strategiske tiltag.
Danish balance ApS
Danish Balance har opfundet og udviklet håndstands-produkter til både eliteidrætsudøvere og almindelige sportsmotionister.
De henvendte sig med et behov for løbende at få hjælp til digital markedsføring med henblik på at udbrede kendskabet til deres brand og produkter, og øge omsætningen i deres webshop. Det har resulteret i en fast aftale, hvor jeg varetager al markedsføring på sociale medier.
Empress Music Management
En sen fredag eftermiddag stod Lone, der ejer Empress Music Management med et akut problem på hendes hjemmeside. Hun kontaktede mig, og jeg sprang straks til for at hjælpe. Hun havde længe bøvlet med det, men efter kun én time var problemet fikset, og Lone kunne nu slippe bekymringerne om hjemmesiden.
Machholdt home
Louise fra Machohldt Home ønskede at få frigjort tid til det, hun er bedst til, og derfor søgte hun hjælp til markedsføring og mindre webopgaver.
Samarbejdet startede med fokus på retargeting-annoncer og optimering af webshoppen, men har siden udviklet sig til et fast, månedligt samarbejde, hvor jeg varetager al annoncering.
Strongwomen.dk
Charlotte fra strongwomen.dk har en god forretning, hvor hun hjælper kvinder med at komme i topform midt i livet. Hun ønsker at udvide forretningen til også at henvende sig til mænd +45, og vil derfor have en brochure.
I den forbindelse udarbejder jeg tekster til brochuren, baseret på hendes råmateriale, og jeg sætter brochuren visuelt op for hende.
Da hun i forbindelse med udvidelsen af forretningsområdet også har brug for et nyt logo, har jeg også sat hende op med en dygtig grafiker i mit netværk, som kan løse den slags opgaver.
Tanken med brochuren er, at den skal uddeles til alle hustande omkring hendes træningscenter.